Kæmper dit barn med night terror? Søvneksperten råder dig til at prøve dette

Det er en forælders værste mareridt; at se sit barn skrige og vride sig utrøsteligt i sengen. Og når du forsøger at trøste eller give det et kram, skubber det dig væk, og det bliver endnu værre.

Night terror eller på dansk natterædsel er en tilbagevendende søvnforstyrrelse, som mellem 1 og 4 % af familier stifter bekendtskab med i løbet af deres børns barndom. Det opstår kun sjældent før etårsalderen og topper oftest, når barnet er i tre- til femårsalderen. 

Night terror er en parasomni, som foregår i den komplekse hjerne under søvnen. Det er helt ufarligt, og er ikke et udtryk for sygdom, eller at der er noget galt med dit barn.

Det er i stedet en umoden hjerne, der laver balladen, forklarer søvnspecialist Karen Kildahl.

– I hjernen har vi et område, som styrer hvilke dele af hjernen, der skal være aktive under søvnen. Det betyder, at vi kan lukke nogle områder ned, så vi fx ikke bliver vækket af en flue eller en seng, der knirker, men samtidig kan holde andre områder “alert”, så vi til gengæld er sikre på at vågne, hvis noget er vigtigt, som at vi skal tisse eller kaste op fx.

Når det bliver styret korrekt, giver det altså den perfekte balance for dyb søvn. Hos små børn kan denne styring dog godt være lidt umoden. Og det betyder, at hjernen kan komme til at aktivere kroppen, mens bevidstheden forbliver slukket.

– Hvis jeg skal forklare det metaforisk, skal man forestille sig, at der sidder en hotelreceptionist i hjernen. Hun skal sørge for, at vi ikke forstyrres af ligegyldige ting, mens vi sover, men at vække os, når det er noget vigtigt, som at huset brænder. Hos voksne er denne hotelreceptionist veluddannet, men hos børn er hun stadig ny i job, så hun kan godt komme til at ringe til de forkerte værelser. Og det betyder, at når der bliver skiftet søvncyklusser i løbet af natten, kommer hun til at vække barnets fysiske krop, men hun glemmer at få ringet op til bevidstheden. Og det vil sige, at vi har en krop, der er superaktiv, men en bevidsthed, der sover, fortæller Karen Kildahl.

Skriger og sparker

Mange forældre beskriver night terror som en episode, hvor barnet vågner – ofte en til tre timer efter barnet er faldet i søvn – og græder eller skriger voldsomt. Når forældrene forsøger at trøste barnet, har det sjældent den effekt, som trøst normalt har. Barnet har ofte åbne øjne, men er ikke til at komme i kontakt med. Blikket kan nærmest virke helt fjernt eller stirrende. Mange oplever barnet som bange og afvisende over for forældrenes forsøg på at trøste og berolige. 

– Det er lige omkring stadiet ind i dyb søvn, hvor det går galt for receptionisten, og det betyder, at vi har et barn i dyb søvn, men som har fået tændt sin krop. Børnene skriger, de har åbne øjne, og de vælter rundt i deres seng eller kaster sig ned på gulvet, men deres bevidsthed er slukket, så de kan heller ikke huske det bagefter.

Night terror opleves som meget voldsomt for mange familier, for under en episode, er barnet ikke kontaktbar, og de vil ikke røres ved.

– Hvis man prøver at tage om dem eller at give et kram, skubber de tit én væk. Forældre beskriver, at deres barn er helt ude af den. Og det går fra 0 til 100, altså at barnet sover tungt, og alt ånder fred og ro, og pludselig sætter det sig op, skriger helt vildt, nogle slår og kaster sig rundt. Barnet har også ofte hurtig vejrtrækning, hjertebanken og tendens til at svede. Episoden varer typisk fra 10-45 minutter og helt gennemgående er det, at barnet tilsyneladende ikke kan “vækkes”.

Det kan se voldsomt ud, men det er ikke farligt, og barnet tager ikke skade, understreger Karen Kildahl. Når barnet vokser, og hotelreceptionisten i hjernen bliver mere erfaren, vil disse fejl blive sjældnere, og episoderne med night terror vil forsvinde.

Forveksles med mareridt

Mange forældre kan ved første øjekast forveksle night terror med mareridt. Mens mareridt forekommer under drømmesøvnen (REM-søvn), sker natterædsel under den dybe non-REM søvn.

Et night terror gør sig netop gældende ved, at barnet ikke har tændt for bevidstheden, og det kan derfor heller ikke huske det. Ved et mareridt vil du ofte kunne trøste dit barn, og dit barn vil ofte kunne huske drømmen. Barnet har også oftest lukkede øjne, indtil det vågner af drømmen og din trøst. Et mareridt gør også kun kortvarigt dit barn ked af det og fysisk berøring, kram, sut, bamse eller lignende vil få dit barn i ro hurtigt igen.

– Jeg er oprindeligt uddannet jordemoder, og jeg plejer at sammenligne tilstanden i et night terror med, når kvinder føder. Der er også tit et tidspunkt, hvor fødslen er så intens, at kvinder ikke vil have, at man rører ved dem. Manden kan ligefrem få et slag, hvis han står og aer. Og selvom han mener det rigtig godt, bliver det for meget for kvinderne – de kan ikke tage imod mere stimuli, og så skubber de væk, siger Karen Kildahl og fortsætter:

– Jeg tænker, at det er lidt det samme, der sker for de børn, der har et night terror. Hjernen er lidt udfordret, fordi den ikke forstår, hvad der foregår. Hvorfor ligger du ikke ned og sover og slapper af? Trøsten til forældrene må være, at børnene ikke kan huske det dagen efter.

Sover dit barn for lidt?

Hvad du kan gøre som forælder for at undgå night terror, har søvnspecialisten flere bud på.

– Når det kommer til de forskellige former for parasomnier, som mareridt, søvnparalyse, søvngængeri og night terror, ser vi ofte en overhyppighed i forekomsten, hvis barnet sover for lidt. Så det første, jeg vil gøre, hvis jeg har en søvnvejledning med en familie, der har et barn med parasomni, vil være, at vi ser på, hvor meget barnet sover i døgnet, og sover barnet generelt lidt for lidt, vil vi gøre noget ved det, siger Karen Kildahl.

Når vi sover, kører hjernen rundt i nogle forskellige stadier af søvn. Og det er ofte det samme sted i søvnen, at den knækker for hotelreceptionisten, forklarer hun.

– Familierne, jeg møder, beskriver, at det fx altid er halvanden time eller to en halv time, efter barnet er faldet i søvn, at der kommer et night terror. Og det er, fordi hjernen er ret præcis omkring, hvor længe den er i de forskellige søvnstadier.

– Hvis dit barn oplever et night terror på præcist samme tidspunkt, kan du gå ind til dit barn et kvarter før, og vække dem lidt op eller give dem lidt at drikke. De behøver ikke at være helt vågne, men de skal bare lidt op i bevidsthed, inden du lægger barnet ned igen. Det kan for nogen have en rigtig god effekt, fordi vi får brudt selve søvncyklussen.

Barnet kan dog opleve night terror flere gange i løbet af en nat, og så kan det være svært hele tiden at skulle vække det, understreger Karen Kildahl. Men man kan prøve det tidligere på aftenen for at forebygge.

Et andet godt råd, som Karen Kildahl deler med forældrene, er at bruge lyd, da det er noget, som når længst ind i bevidstheden.

– Find en eller anden form for beroligende lyd, som du kan tænde for, når det står på. Det er heller ikke sikkert, at man som forælder kan være helt rolig i sin stemme, når ens barn skriger. Du kan derfor også indtale en lydbid på din telefon, hvor du siger, ’jeg er lige her, skat, det er helt okay, du er tryg og sikker, og jeg passer på dig’. På den måde bliver det et stille og roligt stemmeleje, som du kan afspille for dit barn, hvor du ikke selv som forælder er oppe at køre.

Karen Kildahl har også bud på, hvad du som forælder helst skal undgå at gøre under night terror.

– Det er en god ide at lade være med at røre barnet – det lyder helt skørt, og selvfølgelig medmindre man oplever, at det virker, men det gør det meget sjældent hos børn med night terror. Det er dit behov at holde om barnet, men det bedste du kan gøre, er at skabe tryghed og ro omkring barnet. Og selvfølgelig sørge for, at dit barn er sikkert og ikke kan slå sig.

Går ud over hele familien

Night terror findes i mange forskellige sværhedsgrader. Nogle børn oplever det en gang imellem, det kan fx være hver gang de har feber, hvor kroppen er presset, eller hvis de i en periode sover for lidt, kan det komme. Men der er nogle familier, hvor de har det hver nat eller fem gange på en uge.

– En ting er, at børnene har night terror, og at det går ud over børnene. Men forældrene vågner til skrig, og det er meget voldsomt at blive vækket på den måde, og det kan vores nervesystem have det svært med. Så mange familier fortæller, at de næsten ikke tør lægge sig til at sove, fordi de er bange for, hvad de vågner op til – også selvom der ikke sker noget i løbet af natten. Og der passer ordet terror jo godt for, hvad det handler om, fordi det terroriserer nætterne hos de familier, siger Karen Kildahl.

Hun gør også meget ud af at fortælle forældre, at det ikke er farligt for deres barn, og det er ikke et udtryk for, at de mistrives eller har det dårligt.

– Det er som sagt en umoden hjerne, der laver ballade. Og børnene kan ikke huske det næste dag, så selvom de har lydt som om, de har det forfærdeligt, er det dig, som forælder, det er slemt for.

Derfor skal vi også tage hånd om forældrene, forklarer hun. Det kan være, at de skiftes til at have ’vagten’, hvis der kommer et night terror, og den anden forælder kan sove i et separat værelse med ørepropper. På den måde kan forældrene få sovet lidt, så de ikke selv går rundt med en krop i konstant søvnunderskud og alarmberedskab.

– Størstedelen af dem, jeg har i konsultationerne, er børn, der sover dårligt. Men det er ekstremt indgribende for familier, når de får deres nætter splittet ad. Man er en forfærdelig udgave af sig selv i løbet af dagen, og når vi sover dårligt, forsvinder hele vores realistiske sans, og man bliver lettere frustreret.

Derfor vil Karen Kildahl afslutningsvis slå helt fast: Et night terror er ikke udtryk for, at dit barn mistrives. Det handler ikke om, at du måske havde mindre tålmodighed ved putningen, eller at afleveringen i vuggestuen ikke var god, eller at dit barn mangler omsorg.

– Det er hårdt, ubehageligt og svært at være i, når man sidder med et barn i night terror. Så stort kram til dig. Night terror eller søvnrædsel er nemlig et mere passende udtryk for, hvordan fænomenet opleves for dig som forælder, end hvordan det opleves for dit barn.